Bobestyrer: hvem skal styre boet?

Kort fortalt: En bobestyrer er den, der administrerer boet, når nogen dør — samler aktiver, betaler gæld og boafgift, og fordeler arven mellem arvingerne. Testator kan navngive en bobestyrer direkte i testamentet efter dødsboskiftelovens § 38, så det ikke overlades til skifteretten eller til uenighed mellem arvingerne at afgøre.

Hvad en bobestyrer laver

Når nogen dør, skal boet gøres op: aktiver skal opgøres, gæld betales, boafgift beregnes og afregnes, og det, der bliver tilbage, skal fordeles mellem arvingerne efter testamentet og loven. Den opgave varetages af en bobestyrer, som fungerer som en slags praktisk og juridisk tovholder for hele processen, indtil boet er endeligt afsluttet og udbetalt.

Hvorfor navngive en bobestyrer i forvejen?

Uden en navngivet bobestyrer er det op til arvingerne selv at blive enige, eller op til skifteretten at udpege en. I praksis er det netop her, mange familier oplever konflikt — særligt hvis der er flere arvinger, som ikke er enige om, hvordan boet skal håndteres, eller hvis relationerne i forvejen er anspændte, for eksempel mellem særbørn og en efterladt ægtefælle. Ved at navngive en bobestyrer i testamentet, jf. dødsboskiftelovens § 38, fjerner testator den usikkerhed på forhånd — det er testators eget valg, ikke noget arvingerne skal forhandle sig frem til midt i sorgen.

Hvem vælger de fleste?

Der er ikke ét rigtigt svar, men to typiske veje:

• En betroet person i familien eller omgangskredsen — for eksempel en voksen søn eller datter, en søskende, eller en nær ven, som testator stoler på til at handle roligt og retfærdigt, og som kender familiens forhold.
• En professionel bobestyrer, typisk en advokat med erfaring i dødsboskifte, valgt netop fordi vedkommende ikke selv er arving og derfor kan agere neutralt, hvis der er risiko for uenighed mellem arvingerne.

Er boet enkelt, og er der god tillid mellem arvingerne, vælger mange en person tæt på familien. Er der komplicerede forhold — for eksempel særbørn, en virksomhed, eller arvinger der ikke taler godt sammen — peger det ofte i retning af en professionel bobestyrer.

Sådan navngives en bobestyrer i testamentet

I Testariums guide kan I angive navn og gerne kontaktoplysninger på den, I ønsker skal fungere som bobestyrer, som en del af testamentet. Det er en enkelt beslutning at tage stilling til undervejs i forløbet, og den følger med som en fast del af dokumentet, uden at det kræver et separat tilkøb.

Hvad hvis I ikke navngiver nogen?

Så er det som udgangspunkt op til arvingerne at blive enige om, hvordan boet skiftes — eller skifteretten træder ind og udpeger en bobestyrer, hvis arvingerne ikke selv kan blive enige, eller hvis boets forhold i øvrigt kræver det. Det er ikke farligt i sig selv, men det lægger en ekstra beslutning oven i en i forvejen svær tid for de efterladte.

Bobestyrer er ikke det samme som en advokat, der repræsenterer én arving

En almindelig misforståelse er, at bobestyreren arbejder for den arving, der har foreslået vedkommende. Sådan er rollen ikke tænkt: en bobestyrer skal handle upartisk over for samtlige arvinger og følge testamentets og lovens regler, uanset hvem der oprindeligt pegede på personen. Det er netop den upartiskhed, der gør en professionel bobestyrer attraktiv i boer, hvor relationerne mellem arvingerne er anspændte, eller hvor der er stor uenighed at forvente på forhånd.

Tal det igennem, før I skriver navnet ned

Uanset om I vælger en person tæt på familien eller en professionel, er det en god idé at nævne det for vedkommende, før testamentet skrives færdigt. En bobestyrer, der bliver overrasket over rollen den dag, opgaven bliver aktuel, er sjældent den bedste start på et i forvejen følelsesladet forløb.

Ofte stillede spørgsmål

Skal bobestyreren være en professionel advokat? Nej, det kan også være en betroet person i familien eller omgangskredsen. Det afgørende er, at personen har testators tillid og kan håndtere opgaven roligt.

Koster det ekstra at navngive en bobestyrer hos Testarium? Nej, det er en del af det almindelige forløb og kræver ikke et separat tilkøb.

Kan jeg ændre, hvem der skal være bobestyrer, senere? Ja, ligesom resten af testamentet — se Kan jeg ændre mit testamente? for, hvordan det foregår.

Hvad sker der, hvis den navngivne bobestyrer ikke kan eller vil påtage sig opgaven? Så træder de almindelige regler i kraft, og skifteretten kan udpege en anden løsning, hvis arvingerne ikke selv kan blive enige.

Hjælper en bobestyrer også med at betale boafgiften? Ja, det er en del af opgaven at sørge for, at boets gæld og afgifter, herunder boafgiften, bliver gjort op korrekt, før arven udbetales.

Start dit testamente – 449 kr. og tag stilling til bobestyreren som en del af forløbet.