Hvem arver, hvis begge forældre dør?

Dør begge forældre, arver deres børn efter § 1, uanset børnenes alder — pengene og forældreskabet af børnene er to helt forskellige spørgsmål. Hvem der bliver værge for mindreårige børn, afgøres af Familieretshuset, ikke af testamentets fordeling af arv. I testamentet kan I til gengæld båndlægge en stor arv, så den ikke udbetales frit, før børnene er fyldt 25 år.

Arven følger børnene, uanset alder

Dør begge forældre, går deres formue til deres fælles børn efter § 1 — uanset om børnene er mindreårige eller voksne. Har et barn selv børn og er død før forældrene, træder børnebørnene i barnets sted efter reglen om, at efterkommere arver "per stirpes": de deler barnets andel ligeligt mellem sig.

Har forældrene ingen efterkommere, går arven i stedet videre efter § 2 til forældrenes egne forældre og deres efterkommere — bedsteforældre, søskende, niecer og nevøer — og har de heller ikke det, videre efter § 3 til bedsteforældrenes børn, det vil sige mostre, tanter og onkler, men ikke fætre og kusiner.

Eksempel

Et ægtepar med to mindreårige børn omkommer samtidig i en ulykke. Boet er på 4.000.000 kr. Efter § 1 arver de to børn boet ligeligt — 2.000.000 kr hver. Er det ene barn allerede død og selv har to børn, deler de to børnebørn deres forældres andel: 1.000.000 kr hver.

Arv og værgemål er to forskellige beslutninger

Det er en udbredt misforståelse, at testamentet også bestemmer, hvem der skal opdrage børnene, hvis begge forældre dør. Det gør det ikke direkte. Hvem der bliver værge for mindreårige børn, afgøres af Familieretshuset — men et testamente kan indeholde et klart ønske om, hvem forældrene selv ønsker som værge, og det tillægges normalt stor vægt i Familieretshusets afgørelse. Ønsket om, hvem der skal have børnene, hører hjemme i et børnetestamente ved siden af selve arvefordelingen — læs mere i Børnetestamente: hvem skal have dine børn.

Med andre ord svarer testamentet på to adskilte spørgsmål: hvem der arver pengene, efter arveloven, og hvem forældrene ønsker som værge, et udtrykt ønske, som Familieretshuset tager med i sin vurdering.

Båndlæggelse beskytter en stor arv, til børnene er ældre

Arver et mindreårigt barn en stor sum, udbetales tvangsarven som udgangspunkt frit, når barnet fylder 18. Ønsker forældrene i stedet, at arven skal blive stående, til barnet er ældre og mere modent til at forvalte et større beløb, kan testamentet båndlægge arven:

• Tvangsarv kan efter §§ 53-59 båndlægges, til arvingen fylder 25 år.
• Friarv kan testator båndlægge helt frit — også ud over 25 år, hvis det ønskes.
• Mens arven er båndlagt, tæller den som arvingens eget særeje, jf. § 58 — beskyttet, hvis arvingen for eksempel senere bliver skilt.

Regneeksempel

To forældre omkommer, og deres søn på 10 år arver 3.000.000 kr. Forældrene har i deres testamente båndlagt arven, til sønnen fylder 25. Det betyder, at pengene forvaltes på hans vegne indtil da, i stedet for at blive udbetalt frit, når han fylder 18 — en periode, hvor mange unge endnu ikke har erfaring med at forvalte et større beløb.

En betroet voksen ved siden af værgen

Ud over spørgsmålet om formel værge kan et testamente også pege på en betroet voksen, forældrene ønsker skal holde øje med, hvordan arven forvaltes på børnenes vegne — særligt relevant, hvis arven er stor eller båndlagt i mange år.

Hvorfor det er værd at tage stilling, mens I begge lever

Mange forældre skriver først testamente, når de tænker på deres egen, naturlige død i høj alder, og overser situationen, hvor begge forældre falder bort samtidig eller kort efter hinanden, mens børnene stadig er mindreårige. Det er netop i den situation, at et klart ønske om værge og en stillingtagen til båndlæggelse gør størst forskel — der er ingen længstlevende forælder tilbage til at træffe beslutningerne undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Arver mindreårige børn på samme måde som voksne børn? Ja, arveretten efter § 1 er den samme, uanset alder — forskellen ligger i, hvordan og hvornår arven kan udbetales.

Bestemmer testamentet, hvem der bliver værge for vores børn? Ikke direkte — det afgøres af Familieretshuset. Men et udtrykt ønske i et børnetestamente tillægges normalt stor vægt.

Hvor længe kan vi båndlægge vores børns arv? Tvangsarv kan båndlægges, til barnet fylder 25. Friarv kan I båndlægge helt frit, også længere, hvis I ønsker det.

Hvad sker der, hvis vi ikke har lavet et testamente overhovedet? Så arver børnene efter arvelovens almindelige regler uden båndlæggelse, og der er ikke et udtrykt ønske om værge, som Familieretshuset kan lægge vægt på.

Start dit testamente – 449 kr. Se også Børnetestamente: hvem skal have dine børn og brug arveberegneren på /hvem-arver-mig.