Hvem arver mig, hvis jeg ikke har et testamente?

Har du ikke skrevet testamente, er det arveloven — ikke dig selv — der bestemmer, hvem der får dine penge og ejendele. Loven følger en fast rækkefølge af arveklasser, og en ægtefælle arver typisk kun halvdelen, hvis I har børn. En samlevende partner arver derimod intet, uanset hvor mange år I har boet sammen.

Arveklasserne afgør rækkefølgen

Arveloven deler dine mulige arvinger op i tre klasser, som prøves i rækkefølge:

• § 1: Børn og deres efterkommere. Dine børn arver lige store andele. Er et barn død før dig, træder barnets egne børn i stedet og deler barnets andel imellem sig (per stirpes).
• § 2: Forældre og deres efterkommere. Har du ingen børn, arver dine forældre — og er en forælder død, træder dennes øvrige børn (dine søskende) eller børnebørn (dine nevøer og niecer) i stedet.
• § 3: Bedsteforældres børn. Er der hverken børn, forældre eller søskende, arver dine bedsteforældres børn — det vil sige dine onkler og tanter. Fætre og kusiner er ikke omfattet.

Er der ingen arvinger i nogen af klasserne, går arven til statskassen.

Ægtefællen arver halvt — eller det hele

Er du gift, kommer din ægtefælle ind før og ved siden af arveklasserne:

• § 9, stk. 1: Har du børn, arver ægtefællen halvdelen af boet. Den anden halvdel deles mellem børnene efter § 1.
• § 9, stk. 2: Har du ikke børn, arver ægtefællen det hele.

Eksempel: gift par med to børn

Et ægtepar har to fælles børn og intet testamente. Boet er på 2.000.000 kr. Den efterlevende ægtefælle arver 1.000.000 kr efter § 9, stk. 1. De to børn deler den resterende million og får 500.000 kr hver.

Eksempel: et barn er død før forælderen

En enlig mor har to børn, A og B. B er død nogle år forinden og efterlader to børn (morens børnebørn). Boet er på 1.200.000 kr. Efter § 1 deles boet i to lige store grene: A arver sin halvdel, 600.000 kr. B's gren — de to børnebørn — deler den anden halvdel og får 300.000 kr hver.

Eksempel: ingen børn, forældre er arvinger

En enlig kvinde uden børn og uden ægtefælle dør. Hendes far er død for flere år siden, men hendes mor lever stadig, og hun har en bror. Efter § 2 arver moren og broren i fællesskab — typisk halvdelen hver, fordi broren træder i sin afdøde fars sted for den anden halvdel af arven. Er begge forældre døde, og har hun ingen søskende, går arven videre til eventuelle nevøer og niecer i samme arveklasse.

Samlevende arver intet efter loven

Det vigtigste at forstå, hvis du bor sammen med en kæreste uden at være gift: en samlever er slet ikke nævnt i arveloven. Uanset om I har boet sammen i to år eller femogtyve, uanset fælles bolig, fælles økonomi og fælles børn — arver den samlevende 0 kr, hvis der ikke er skrevet testamente. Boet går i stedet til afdødes børn, forældre eller anden familie efter §§ 1-3 ovenfor, eller i sidste ende til staten.

Det eneste, der ændrer på det, er et testamente — eller et udvidet samlevertestamente, hvis I opfylder betingelserne for det. Læs mere om samlevendes retsstilling på /samlevende og i artiklen Samlevende arver ikke hinanden.

Se din egen situation

Fordi udfaldet afhænger helt af din familiesituation — gift eller samlevende, børn fra flere forhold, ingen børn — er det svært at regne ud i hovedet. Testariums arveberegner viser dig, hvem der arver dig lige nu, uden testamente: /hvem-arver-mig.

Ofte stillede spørgsmål

Arver mine stedbørn mig automatisk? Nej. Stedbørn er ikke omfattet af arveklasserne og arver kun, hvis du har adopteret dem, eller hvis du navngiver dem i et testamente.

Kan jeg ændre på arveklassernes rækkefølge med et testamente? Ja, inden for grænserne af tvangsarven. Læs mere i Tvangsarv: 25 % — og loftet på 1.580.000 kr.

Hvad sker der, hvis jeg hverken har familie eller testamente? Har du ingen arvinger i nogen af de tre arveklasser og ingen ægtefælle, går boet til staten.

Er en samlevers børn fra et tidligere forhold omfattet? Nej, kun hvis de er dine egne børn, adopterede børn, eller udtrykkeligt nævnt i et testamente.

Start dit testamente – 449 kr. Se også /hvem-arver-mig og /samlevende.