Seniorbryllup og arv
Flere danskere gifter sig sent i livet, og de fleste seniorbryllupper samler to voksne, der hver især har børn fra tidligere forhold. Det ændrer arven markant: uden testamente arver den nye ægtefælle halvdelen af boet, hvilket går fra hver af parternes egne børn. Et testamente kan balancere det, uden at gå under børnenes tvangsarv.
Flere gifter sig sent — arven følger med
Seniorbryllupper er blevet mere almindelige de senere år, og medieomtale — blandt andet i Replik i 2025 — har sat fokus på, hvor mange der finder sammen igen sent i livet. Det er en glædelig udvikling, men den bringer en arveretlig kompleksitet med sig, som par, der gifter sig i 20'erne uden børn, sjældent støder på: næsten alle, der gifter sig som seniorer, har allerede voksne børn fra et tidligere ægteskab eller forhold.
Ægtefællens andel går fra særbørnene
Uden testamente arver den efterlevende ægtefælle halvdelen af boet efter § 9, stk. 1, når der er børn — uanset om børnene er fælles eller særbørn fra hvert sit tidligere forhold. Den anden halvdel deles mellem afdødes egne børn.
Eksempel: to sæt særbørn
En mand og en kvinde gifter sig i 60'erne. Han har to børn fra sit første ægteskab, hun har ét barn fra sit. De har ingen fælles børn. Manden dør først med et bo på 3.000.000 kr. Uden testamente arver hans kone 1.500.000 kr efter § 9, stk. 1 — herunder eventuel suppleringsarv, hvis hendes andel ellers ville være mindre. Hans to børn deler den resterende 1.500.000 kr og får 750.000 kr hver. Hendes eget barn arver intet af hans bo, medmindre hun senere testamenterer noget videre — og selv da kun af, hvad hun selv ejer.
Det er ofte her overraskelsen opstår: mandens børn ser halvdelen af deres fars formue gå til en person, de måske ikke har et tæt forhold til, mens hans nye kone senere kan vælge frit, hvad der skal ske med sin egen arv — inklusive den hun lige har fået fra ham.
Sådan balancerer et testamente det
Et testamente kan justere fordelingen inden for lovens rammer:
- Tvangsarven skal respekteres. Har manden børn, er ¼ af hans bo tvangsarv til dem samlet, uanset hvad testamentet siger. Har han også en ægtefælle, er der desuden ¼ tvangsarv til hende. Kombinationen skal altid overholdes.
- Loftet på tvangsarven kan bruges. Efter § 5, stk. 2, kan testator vælge at begrænse hvert barns tvangsarv til et fast beløb — 1.580.000 kr i 2026 per barn. Har mandens formue en betydelig størrelse, kan det give ham mere frihed til at fordele resten efter eget ønske.
- "Længstlevende arver mest muligt" er ikke den eneste model. Nogle par ønsker det modsatte: at hvert sæt børn sikres mest muligt fra deres egen forælder, mens ægtefællen kun får sin tvangsarv på ⅛ af boet. Det er lige så gyldigt en løsning, og det er ofte det, seniorpar med hvert sit sæt børn ender med at vælge.
Eksempel: en bevidst fordeling
Samme par som ovenfor skriver i stedet et testamente, hvor manden bestemmer, at hans to børn skal have mest muligt af hans friarv, mens hans kone kun får sin tvangsarv på ⅛ af boet — suppleret af, hvad hun i forvejen ejer selv. Det sikrer, at hans børn får en større del af hans formue, samtidig med at hans kone stadig er beskyttet af tvangsarvsreglerne og en eventuel suppleringsarv, hvis hendes samlede andel ellers ville komme under 950.000 kr (2026).
Ægtepagt er noget andet — men hænger sammen
Et testamente afgør, hvad der sker med formuen ved død. En ægtepagt handler om noget andet: hvordan formuen deles undervejs i ægteskabet, og hvad der sker ved en eventuel skilsmisse — for eksempel om hver part beholder egen formue som særeje. Mange seniorpar vælger at se på begge dele samtidig, netop fordi de hver især kommer ind i ægteskabet med en formue, de gerne vil sikre går til deres egne børn. Testamentet kan i øvrigt gøre selve arven til særeje for modtageren, men det er ikke det samme som en ægtepagt mellem ægtefællerne selv.
Kom i gang sammen
Testariums guide til gensidigt testamente er lavet til par, der ønsker at tage stilling til netop denne balance, med plads til at hvert særbarn nævnes specifikt.
Ofte stillede spørgsmål
Arver mine børn automatisk mindre, når jeg gifter mig igen? Ja, medmindre du skriver et testamente. Din nye ægtefælle arver som udgangspunkt halvdelen af dit bo, hvis I ikke har oprettet et testamente, der siger andet — inden for tvangsarvens grænser.
Kan jeg sikre, at mine børn arver mest muligt af min egen formue? Ja, ved at begrænse din ægtefælles arv til tvangsarven og lade friarven gå til dine egne børn — så længe ægtefællens suppleringsarv respekteres.
Er en ægtepagt og et testamente det samme? Nej. En ægtepagt handler om formuedeling mellem ægtefæller undervejs i ægteskabet. Et testamente handler om, hvad der sker ved død.
Skal begge ægtefæller skrive testamente? Ja, hvis I begge har egne særbørn og ønsker at sikre, hvordan jeres respektive formuer fordeles.
Start dit testamente – 549 kr. Se også /dine-mine-vores-boern og /hvem-arver-mig.
Flere artikler
-
Uskiftet bo med særbørn: forhåndssamtykke
Vil den efterlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo, skal særbørn give skriftligt forhåndssamtykke. Se reglerne og konsekvenserne her.
-
Dine, mine og vores børn: sådan undgår I konflikter
I sammenbragte familier arver stedbørn ikke automatisk. Se hvordan tvangsarv og uskiftet bo virker, når det er dine, mine og vores børn.
-
Arv til stedbørn
Et stedbarn arver ikke automatisk efter loven — heller ikke en lille del. Se hvordan et testamente giver stedbarnet ret til at arve, og hvad det koster i boafgift.