Særeje for arven: fuldstændigt vs kombinationssæreje

Et testamente kan bestemme, at det, en arving modtager, skal være dennes særeje — det vil sige holdt uden for en eventuel bodeling, hvis arvingen selv bliver skilt. Det er en beskyttelse, du som testator giver din arving, ikke noget arvingen selv skal ordne bagefter. Der findes to hovedmodeller: fuldstændigt særeje og kombinationssæreje, og de virker forskelligt afhængigt af, hvem der dør først.

Hvorfor gøre en arv til særeje

Uden en bestemmelse i testamentet indgår det, en arving arver, som udgangspunkt i arvingens almindelige formue — og dermed i det, der skal deles, hvis arvingen selv en dag bliver skilt. Er du bekymret for, at en arv til dit barn eller en anden nærtstående kan ende med at blive delt med en svigersøn eller svigerdatter ved en senere skilsmisse, kan du i testamentet bestemme, at arven skal være arvingens særeje.

Det er vigtigt at holde begreberne adskilt: en ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om deres egen formue og har intet med dit testamente at gøre. Et testamente kan derimod kun gøre selve arven til særeje for den, der modtager den — det er testator, der bestemmer det, ikke arvingens ægtefælle.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje betyder, at arven altid forbliver arvingens eget — uanset om det er arvingen selv eller arvingens ægtefælle, der dør først, og uanset om ægteskabet ender i skilsmisse. Det er den mest vidtgående beskyttelse, du kan give.

Eksempel

En mor bestemmer i sit testamente, at den arv, hendes datter modtager, skal være fuldstændigt særeje. Datteren er gift. Uanset om datteren senere bliver skilt, eller om hendes mand dør før hende, forbliver arven hendes egen — den indgår aldrig i en bodeling eller i mandens dødsbo.

Kombinationssæreje — den mest almindelige model

Kombinationssæreje er en mellemting, der ofte passer bedre til, hvordan familier faktisk tænker om det. Det fungerer sådan:

• Så længe arvingen er i live og bliver skilt, er arven skilsmissesæreje — den holdes uden for bodelingen, og arvingens tidligere ægtefælle får ingen andel af den.
• Dør arvingens ægtefælle før arvingen selv, skifter arven karakter og bliver til fuldstændigt særeje — det vil sige, at den heller ikke indgår i et eventuelt senere skifte, hvis arvingen gifter sig igen.
• Dør arvingen selv først, indgår arven derimod som almindelig delingsformue i arvingens eget dødsbo — det vil sige, at den bliver en del af det, arvingens egen ægtefælle og børn arver på almindelig vis.

Eksempel

En far bestemmer, at sønnens arv på 1.500.000 kr skal være kombinationssæreje. Sønnen er gift. Bliver sønnen skilt, beholder han hele beløbet uden for bodelingen. Dør sønnens kone før ham, bliver beløbet til fuldstændigt særeje resten af hans liv. Dør sønnen derimod først, indgår de 1.500.000 kr som almindelig delingsformue i hans eget dødsbo, og hans egen ægtefælle og børn arver på sædvanlig vis.

Hvilken model skal I vælge

Kombinationssæreje er den almindelige standardløsning, fordi den beskytter arven mod skilsmisse, uden at gøre det unødigt kompliceret, hvis arvingen selv dør først. Fuldstændigt særeje er en mere vidtgående beskyttelse, som typisk vælges, når testator ønsker, at arven under alle omstændigheder skal blive i familien eller hos arvingen selv — for eksempel ved større formuer eller en erhvervsvirksomhed.

Det gælder for både tvangsarv og friarv

Du kan bestemme særeje for arven, uanset om det er tvangsarv eller friarv, arvingen modtager. Det er testamentets bestemmelse om selve arven — ikke om, hvordan arvingen i øvrigt indretter sin økonomi — der afgør det. Kombineres en særejebestemmelse med båndlæggelse, kan du give en ung arving både beskyttelse mod en for tidlig, stor udbetaling og mod, at beløbet senere bliver en del af en bodeling. Se Båndlæggelse af arv til børn for den del af billedet.

Ofte stillede spørgsmål

Skal arvingen selv acceptere, at arven gøres til særeje? Nej, det er en beslutning, testator træffer i testamentet — arvingen kan ikke ændre det efter modtagelsen.

Er særeje det samme som en ægtepagt? Nej. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om deres fælles formue. Et testamente kan kun gøre selve arven til særeje for den, der arver.

Kan jeg gøre kun en del af arven til særeje? Ja, testamentet kan afgrænse særejet til en bestemt sum eller et bestemt aktiv, mens resten følger de almindelige regler.

Hvad hvis jeg ikke tager stilling til det i testamentet? Så indgår arven som almindelig delingsformue hos arvingen, og kan i princippet deles ved en senere skilsmisse.

Start dit testamente – 449 kr. Se også /saereje.