Testamente ægtefælle særeje

"Særeje" dækker over to forskellige ting, som nemt blandes sammen. En ægtepagt regulerer jeres eget formuefællesskab som ægtefæller. Et testamente kan gøre den arv, I efterlader en arving, til særeje for arvingen — typisk som kombinationssæreje, så arven er beskyttet, hvis arvingen selv bliver skilt senere.

To slags særeje, to forskellige dokumenter

Ægtepagt er en aftale mellem jer selv som ægtefæller om, hvad der sker med jeres egen formue, hvis I bliver skilt, eller en af jer dør. Den regulerer forholdet mellem jer to og skrives typisk hos en advokat og tinglyses. Den handler om jeres eget ægteskab — ikke om, hvad der sker med det, I efterlader videre til jeres børn eller andre arvinger.

Testamentarisk særeje er noget andet. Et testamente kan bestemme, at den arv, en bestemt arving modtager, skal være særeje for den pågældende arving — det vil sige beskyttet mod at blive delt, hvis arvingen selv bliver skilt senere. Det kræver ingen ægtepagt fra din side, kun en bestemmelse i testamentet, og det er en beslutning, du som testator ensidigt kan træffe om den arv, du selv efterlader.

Eksempel

En far testamenterer 1.200.000 kr til sin datter og bestemmer, at beløbet skal være hendes særeje. Ti år senere bliver datteren skilt fra sin ægtefælle. Fordi arven er gjort til særeje i faderens testamente, indgår de 1.200.000 kr ikke i bodelingen mellem datteren og hendes ekspartner — hun beholder dem fuldt ud.

Kombinationssæreje er den model, de fleste vælger

Den mest almindelige model, når en testator ønsker at beskytte en arv for en arving, er kombinationssæreje: arven er skilsmissesæreje, mens arvingen er gift — det vil sige beskyttet ved skilsmisse — men bliver til fuldstændigt særeje, hvis arvingens ægtefælle dør først. Dør arvingen selv først, indgår arven i stedet som almindelig delingsformue i det videre bo. Modellen sikrer altså, at arven beskytter arvingen mod en skilsmisse, uden at det samtidig afskærer arvingens egen ægtefælle fra at arve normalt, hvis arvingen selv går bort.

Regneeksempel

En mor testamenterer 900.000 kr til sin søn som kombinationssæreje. Sønnen bliver senere skilt: de 900.000 kr, plus eventuel værdistigning, holdes uden for bodelingen, fordi arven her fungerer som skilsmissesæreje. Havde sønnen i stedet mistet sin ægtefælle først, ville arven være blevet til fuldstændigt særeje — beskyttet i alle situationer, også hvis han senere gifter sig igen. Dør sønnen selv, uden at have været skilt eller efterladt først, indgår arven som almindelig delingsformue mellem hans egen ægtefælle og øvrige arvinger.

Hvorfor mange ønsker det, selv uden en ægtepagt

Du behøver ikke selv have en ægtepagt med din ægtefælle for at gøre den arv, I testamenterer videre, til særeje for jeres børn eller andre arvinger. De to ting er uafhængige af hinanden. Mange forældre ønsker netop denne beskyttelse for deres børns fremtidige arv, uanset hvordan forældrenes eget ægteskab er reguleret — fordi bekymringen ikke er forældrenes egen skilsmisse, men risikoen for, at barnets fremtidige arv bliver delt, hvis barnet selv skilles.

Begge dele kan sagtens kombineres

Har I selv en ægtepagt, der regulerer jeres formue som ægtefæller, er det ikke i vejen for, at I hver især også bestemmer, at den arv, I efterlader jeres børn, skal være børnenes særeje. De to beslutninger ligger i to forskellige dokumenter og løser to forskellige problemer — jeres eget forhold til hinanden, og hvad der skal ske med det, I efterlader videre. Mange par vælger netop begge dele, fordi de ikke udelukker, men supplerer hinanden.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi have en ægtepagt for at gøre arven til vores børns særeje? Nej. En ægtepagt regulerer jeres eget ægteskab. At gøre arven til særeje for en arving besluttes alene i testamentet, uafhængigt af, om I selv har en ægtepagt.

Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje? Skilsmissesæreje holder arven uden for bodeling ved skilsmisse, men den indgår normalt, hvis arvingen selv dør. Fuldstændigt særeje holder arven uden for deling i begge situationer.

Hvorfor vælger de fleste kombinationssæreje frem for fuldstændigt særeje fra start? Fordi det giver beskyttelse mod skilsmisse uden at afskære arvingens egen ægtefælle fra at arve normalt, hvis arvingen selv går bort først — en balance, de fleste finder rimelig.

Kan tvangsarv gøres til særeje? Ja, en testator kan gøre både tvangsarv og friarv til særeje for en arving — det er en beslutning om, hvordan arven skal behandles hos modtageren, ikke om, hvor meget modtageren skal have.

Start dit testamente – 449 kr. Læs også om Fuldstændigt særeje vs. kombinationssæreje og se /saereje.